Det er nogle gange ensomt

Nogle gange er det ensomt at studere i et andet land.
I sær når man kun er 3 fra samme land. Når jeg læser aktiviteter for elever fra Grønland i Danmark, tænker jeg at de er bare så heldige at de er mange, de har en masse tilfælles. De kan dele deres hjemve, deres oplevelser, og mange andre ting.
Men her er det lidt svært med den slags.
Ikke fordi det er mega ting, men det kunne være sjovt, hvis man lige pludselig mødte en fra Grønland.
Jeg har ikke været ude i week enden endnu, selvom jeg er kendt for det der hjemme.
En weekend, der gik Kim og Jørgen ud, og de skulle have mødt en der havde været i Grønland tror jeg, en fisker som havde fisket sammen med grønlændere.
Og jeg mødte i den Akademiske Kvarter, en der har boet i Tasiilaq. Vi har en der arbejder i NFH, som er "grønlænder", han er så dansker der har boet i Grønland(Qeqertarsuaq). Vi ser ham bare aldrig. Så de få sekunder, minutter, det gjorde mig glad. Nu vidste jeg jo at vi ikke er helt fremmede, og de har oplevet de vi har oplevet.
Jeg savner ikke Grønland sådan, bare venner bekendte og de mennesker man møder. Sproget og humoren.
Men når jeg begynder og tænke sådan, drejer jeg bare det til en anden retning, jeg har vallgt det, og jeg valgte det fordi jeg vil have en bedre fremtid, og bedre arbejdsmuligheder når jeg kommer hjem.
Og jeg kan lide og være her, det er ikke så anderledes end hjemme, bare lidt større befolkningstal. Ellers er der ikke det store forskel.

Lidt om mine dage

De sidste 2uger har været OK
Jeg har det godt, jeg kan lide det her. Og jeg flyttede til kolleget i sidste uge. Det er en god forandring. Vi blander os mere ind i studentersamfundet.
Jeg bor sammen med 2 norske piger, en norsk mand, en spanier og en belgier.
Jeg prøver at følge med i skolen, så jeg går ikke så meget ud, men gider hellere ikke lige nu, måske senere. Alle siger at jeg skal, men jeg vil helst prioritere skolen, og matematikken højere end bylivet lige nu.
Vi går til norsk kursus, jeg synes at det er helt til grin. Vi lærer det som børn, vi kan godt læse norsk, det er bare den der med at fatte det når de snakker der er problemet.
Så vi havde dektat i denne uge, vi skulle skrive 10 ord, yeppie! IT SUCKS!
Men det hjælper sikkert i længere sigt.
Jeg savner stadig vennerne og de personer jeg kender . Min familie. Og lidt AJO, og livet uden hjemmeopgaver. Men det er det valg jeg har valgt, så jeg klager ikke.
Og Tromsø er en hyggelig by, lige fra starten. Regner meget, men nu er vi jo vænnet os til det. Vi ser ikke så meget sol, men det er nu hyggeligt nok.

uge 2 og 3

Tromsø uge 2 og 3
Skolen er begyndt, og vi har lært byen at kende, så nu ved vi hvad der ligger hvor.
Skolen, det er ligt anstrængende at lytte til hvad der bliver sagt, i sær den første uge, nu er vi ved at blive vant til det.
Læse litteratur går strålende, men for mit vedkommende er matematik lidt vanskellig, har aldrig brudt mig om det alligevel. Jeg kan godt finde ud af det, men når de åbner munden bliver jeg forvirret.
Vi fik norskkursus tilbud, og vi tog placeringstesten sidste torsdag, og vi finder ud af hvor vi skal placeres i aften. Jeg havde ellers håbet på at lære det fra bunden. Håber også at jeg kommer til det.
Vi boede/bor i et privat kælderlejlighed, men har så fået kol.bolig lidt tættere på skolen. Så nu skal vi så flytte igen. Men who cares, så skal vi da bo sammen med andre elever. Det bliver spændende.

Jeg har selvfølgelig dage hvor jeg bare vil hjem og arbejde, være sammen med venner, og de omgivelser man kender til. Hvor der er trygt, men det tager kun et par minutter om dagen. Jeg har egentlig ikke hjemve, men jeg savner venner og familien. Så jeg tror på at jeg vil kunne gennemføre de første 3år her på øen.

Alt ser ud til at være så spændende og nyt lige nu. Og jeg ved at det ikke bliver kedeligt, selvom alt er mega dyrt(sådan ca.)

Men vi klarer os nu alligevel, somsædvanligt.

Nåååh jo, da vi flyttede hertil der skulle vi have nye personnumre. Vi fik en fra UiTø før vi kom hertil, men også har vi fået en fra Kommunen. Så nu har vi mange cpr-numre.
Og underligt nok bliver mit navn underligere og underligere for hvert cpr. Men, dem har jeg så fået ordnet, så nu har jeg mit eget navn igen.

første uge

Nu er der gået en uge siden jeg ankom til Tromsø.Jeg har det godt her, og jeg kan lide det. Jeg savner vennerne lidt, nogle mere, og nogle endnu mere hehe. Men sådan er livet så underlig. Håber bare på at det vil mildne lidt.
Tromsø er ikke en stor by, den er lille og har omkring 60000 beboere, 10% er studerende.
Vi startede med forskellige nationaliteter. Men vi skal gå i klasse med Nordmænd. Vi bliver 31. Og de kommer forskellige steder fra. Spændende. Vi er ikke så vant til dem i klassen endnu, men vi har flere bekendte fra andre lande, fleste er negere, de er så søde, og venlige.
Søndags der var vi på udflugt i den anden side af øen, der var der forskellige at lave, vi sejlede en tur og prøvede og fiske lidt. Men uden held, der var en der fangede en 5-10cm fisk, ellers er der ingen af os andre der fangede noget. Måske dem i den anden båd, jeg ved det ikke.
Så grillede vi, og præsenterede og selv og vores land. Det var hyggeligt.
I skolen der er vi ikke rigtig staret endnu, men det kommer.
Og om aftene er der sammenkomster i Studenterhuset Driv www.driv.no tror jeg nok man kan se det der. Jeg deltager ikke så meget endnu da jeg hellere vil sove end at feste. Men måske i week enderne. Naluara.

Der er ellers ikke ret meget mere for denne gang, der kommer sikkert mere lidt senere.

p.s her ligner for det meste Grønland, det er nok derfor jeg ikke længes hjem endnu.