lidt for længe siden sidst

Jeg ved godt det er lidt lang tid siden siden sidst jeg skrev noget. Men der har ikke været så meget at fortælle, udover det sædvanlige.
Men der er da sket en del siden sidst. Der har været sami uge her i Tromsø, vi gik til sami party for at se hvordan det er og være med, og vi fandt ikke så store forskelle mellem almindelige fredage og sami fredage. Men det var da sjovt. Så om søndagen der gik vi til den her rensdyr race, der var ikke så meget og se, der var et par drenge på ski med rensdyr som hunde, interessant var det ikke, men det var dyrt. Men det var da en oplevelse, vi så en masse sami personer i deres dragter. Og sami ting til salg. Men jeg købte ikke noget da det er for dyre. Men og se rensdyr, det var smertefuldt, jeg ville hellere spise dem end at se dem race. De så mega lækre ud :D
Så har vi, eller er i gang med laboratorie ting, det er lidt kedeligt, da vi har haft det meste, bare på andet sprog. Det er ikke så sjove at have og gøre med, og alle ved jo at jeg hader laboratorie arbejde. Og vores laboratorie er dårligere end ATI´s lab. Og sikkerheden er vist ikke det store prioritet her, vi har ingen beskyttelse, udover briller og handsker hvis vi vil.

De sidste par dage har jeg bare følt, længsel efter at komme hjem. Jeg kan godt lide og være her, men det er ved at blive for læge væk fra hjemmet. Og vi er ved at blive rastløse, mest mig og Kim. Men det er også tanken om at leve vilkårene er for hårde her. Alt er for dyre, og vi kunne godt bruge flere penge. Og man begynder og tænke på, når vi bliver færdige, der er vores gæld så store at vi ikke kommer til at mærke forskel mht løn de første 10 år af vores arbejdsliv. Men hvad kan man gøre? Det er det valg vi selv har valgt. Så økonomisk set har vi det ad H til, men prøver og overleve på familens omkostninger, selvom man tænker at det er for meget. Men andet kan vi jo ikke gøre. Og vi er stadig ikke sprogligt de mest kvalificerede til at arbejde ved siden af, og rengørings arbejde foregår sikkert om natten eller aftenen, så der vil det ikke være det klogeste tidspunkter at vælge. Det skal jo helst ikke påvirke vores studier.
Så de seneste dage har været mest om økonomien, ellers kan vi godt lide og studere og bo her. Men jeg har dage hvor jeg tænker om det nu kan betale sig og studere her. Og min sambo spørger mig også tit, om hvorfor jeg valgte Tromsø istedet for et eller andet sted, forskelligt fra Grønland, måske varmere lande, større byer, der er flere muligheder. Men men men, skaden er sket, vi kan lide Tromsø, og menneskene her, her er bare så fredeligt, vi har ikke engang set slåskamp i byen, ingen uroligheder. Dejlig by. Så det er alt værd og være her. Glæder mig bare til at komme lidt hjem, selvom det bliver under en måned jeg skal være i Grønland, SKOD, hehe
Forældrene og brødrerne vil have mig med til DK, hvor de skal være den sidste måned jeg har ferie. Jeg ville ellers gerne nyde den gode gamle Grønland, jeg savner så meget.

NÅH JO!!! Jeg har i sidste måned fået en gave fra forældrene, den kom med posten, og det var SKIBSKIKS, jeg elsker de kiks det ikke smager så meget af, men når man er vokset op med det, og elsker og gnave i dem, så savner man dem meget, de er bedre end chips, som jeg ikke kan fordrage, og de andre kiks som smager så sødt.
Og noget ikke så godt, jeg har snart ikke flere pakker af de gode LOOK menthol jeg fik købt i DK, dem kommer jeg til at savne, jeg tror snart jeg skal til DK igen :P her koster det jo lige så meget som derhjemme. Men jeg har tænkt på at prøve og stoppe med det, hvis det kunne blive muligt. Så behøver jeg jo ikke bruge penge på dem, og det har været så sparende og ikke købe dem, jeg her jo ikke købt en eneste pakke i næsten 3måneder. Men tiden vil vise om det vil blive muligt.

Hmm tjaeh, det var så det for denne gang. Og hvis nogen ved om hvad det er for noget valg ting som det grønlandske hus bliver ved med at maile, fortæl lige hvad det er for et valg vi skal have de nærmeste måneder eller år. Så jeg kan dagdrømme om at vores kommunale eller nationale politikere vil blive skiftet ud, ikke at der er nogle rigtig dårlige derhjemme i Maniitsoq, da jeg havde læst at ALCOA sikkert bliver i Maniitsoq, håber det bliver Maniitsoq.

Endelig tilbage i skolen

Endelig er skolen startet igen, siden sidste uge.
Vi havde en meget god nytår, jeg klager ikke, selvom jeg lidt savnede de vante grønlandske omgivelser, men det var OK.
Jeg holdt nytår sammen med nogle grønlændere og 2 fra Estland tror jeg nok, men de snakkede flydende norsk.

Som sagt, skolen er startet, og nu har vi fag som jeg er mere interesseret i end sidste semester, vi har kemi, oceanografi,samfundsfag(som vi kalder det, men det handler om fiskerinæring m.m) 0g ressourceforvaltning. Og vi kan nu forstå det meste af det de siger, så ingen problemer der. Skemaerne er lidt underlige i dette semester, vi har mere kl.08.15 timer end sidste år, det er lidt kedeligt, dagene er lange og lidt tomme, jeg håber bare at vi snart får flere timer, da vi kun har 2timer om dagen endnu. Så fra 10 er der ikke så meget og lave endnu, hvis ikke man lige læser et par sider i fagene.

De sidste par uger er der ikke sket så meget, andet end at jeg har været i Danmark i julen, der var sq da helt grønt i markerne, og vi grillede en lam den 25. men vi spiste selvfølgelig indenfor, men det var lidt af en oplevelse, da jeg er vant til mega kulde og sne i julen. Jeg levede kongeligt mens jeg var der, det var dejligt, jeg fik gratis mad, blev forkælet med sodavand, kaffe(som ikke er nescafe) og alt hvad der hører til. Ville næsten ikke komme hjem igen :o)
Da jeg kom tilbage, og gik i butikken, kiggede jeg kun på priserne, og drømte om hvordan det ville være og lave den på den, eller den, eller denne måde :o)
Men man vender sig hurtigt til det normale spise vaner man har her.

Ellers har de sidste uger været delvist normale, holdt ferie, fik influenza, er stadig forkølet. Vennerne er også kommet tilbage, så ud, ud og ud sammen med dem. Ikke så maget anderledes end sidste år. Også fik jeg lige snakket med Aviaja, hun har fået en lille en, han er sød, hans næse ligner lidt moderens, ellers ligner han mega faderen. Det er altså ikke fair, siden jeg rejste fra Maniitsoq har mine veninder fået baby-boom. Hvorfor kunne de ikke have fået dem et halv år tidligere?!! Så jeg kunne nyde deres lidelser tæt på, så kunne jeg rigtig grine af deres lidelser, når de skulle lære og passe og made børnene. Godt man ikke er i deres sko. Ikke fordi jeg ikke elsker børn, det gør jeg, bare det ikke er mig der skal have dem i mange år, at par timer om dagen ellers et par minutter det er nok. Så hellere nøjedes med at forkæle andres børn lidt.

Hmm, jeg så vores uddannelses plan, jeg troede at vi skulle blive bach.i 2009, men der stod at det først blev i 2010, der er sq da meega laang tid til det, jeg savne Grønland, alle årstiderne, især vinteren, her er vinteren ikke rigtig vinter, den ene uge er det rigtig vinter med minus grader, og det ene er det mildt og det regner. Jeg tror ikke det vil blive rigtig vinter. Så havde mig og min nabo ellers planlagt en tur til skiliften, den minste eller korteste af dem, bare for at have det sjovt, så vi kunne grine ad hinanden. Jeg har ikke stået på ski i 15 år, eller deromkring, så jeg ved ikke om jeg kan stå, eller om jeg bare skal satse på en kurrebræt/præt?!! Jeg ved ikke engang hvordan man skriver den. ;o) Men jeg tror det ville være bedst hvis bare jeg lod være med at gå derovre, jeg kan leve uden, eller rettere jeg jeg lever bedre uden det.

Nårm, da jeg ikke har så meget lige nu, har jeg ikke så meget andet end at sige Godt Nytår til alle, selvom det er lidt forsinket.

FERIE

Endelig er eksamenerne overstået, ved bare ikke om det er gået godt. Man kan endelig slappe lidt af.
For at afslutte dette semester, og før Kim tager afsted havde vi en lille julefrokost hos Aaju i går. Vi fik en masse dejlige julemad. Vi var meget mætte, også hyggede vi lidt sammen, tiden gik meget hurtigt, før jeg vidste det, var det allerede kl 3, midt om natten, og vi var på den anden ø. Der var ingen buser på det tidspunkt, og jeg skulle til tandlægen om morgenen. Jeg tog en taxa hjem, da jeg nåede frem var jeg så træt at jeg ikke kunne sove. Men ok jeg rullede et par tusinde gange, men kunne ikke sove.

Til matematik eksamen, der har vi ikke set klassekammeraterne i over en uge, og det var dejligt at se dem igen. Ikke fordi vi snakkede retmeget sammen, men alligevel, det var dejligt at se dem igen, dem er man jo vant til at se hverdag.
På vej til vores eksamen, der skulle vi til Årsgården, som vi ikke aner hvor det ligger, men vidste bare at vi skulle tage bussen til sentrum, og tage nr 26. Vi var lidt spændt på om vi nu kunne finde den, da vi havde kørt i lidt længere tid med kort og det hele. Stopede bussen og vi sad og grinte lidt, og jokede om at hvad nu hvis farede vildt?! Og kom forsent til eksamen. Da så Jørgen pludselig det store skilt, det var heldigt. Hvis ikke der havde været den enorme skilt, var vi bare kørt videre. Til eksamen, der så jeg opgaverne, og da jeg så dem tænkte jeg bare ÅH NEEEEEEEJ!! Der ar sq det her derivasjons-opgaver som jeg ikke ved hvad er endnu, har kigget på dem i et par måneder, og har ikke fattet det endnu, jeg har de seneste par dage håbet på at dumpe, så jeg kunne have matematik om igen. Sikke en studerende, jeg skulle egentlig tænke på at bestå så jeg kunne glemme det skide derivasjoner, men nej, jeg vil lære det, så jeg kan dem, det ser så vigtige ud, aner bare ikke hvor jeg skal bruge dem. Men OK.
Sidste uge der havde vi SVF prøve/eksamen, der gik det hellere ikke for godt. Jeg læste opgaverne, tog den der så lettest ud, men da der var gået 4timer, indså jeg at det var sq den sværeste af spørgsmålene jeg havde taget. Den handlede om norges fiskeri historie, som om jeg vidste noget om det. Og den anden var meget lettere når man læste den et par gange til. Jeg begyndte ellers på den, men der så jeg tiden, og der var kun en ½time tilbage, aah who cares, så kom jeg bare tilbage til den jeg startede med. Så jeg regner med at jeg har dumpet, uanset hvad i den, håber bare at min hjemmeeksamens opgave kan redde mig, da jeg ikke gider og have reeksamen i den igen. Og matematik, den vil jeg gerne have igen, jeg hader matematik, men hvis det er så vigtigt at skulle have det her derivasjoner, vil jeg da meget mere end gerne lære det.

NOK OM DET!!
Jeg har ikke oplevet så meget det sidste par uger, udover at jeg har været ude med vennerne et par gange. jeg er blevet rigtig gode venner med en finsk pige der Hedder Madde, og hendes veninde Marja, så vi er begyndt at gå ud sammen, på mærkeligste steder. Vi var til reggae party i lørdags, set var anderledes, og ikke så sjovt, da det sted vi var i, var meget lille, og der kunne vi ikke rigtig bevæge os rundt. Men det var nu sjovt.

Kim rejser i morgen til Ilulissat, for at være sammen med sønnen til jul, jeg tror altså jeg kommer til at savne ham. Men det er kun til den 28. Så han kommer nk tilbage gladere, han er begyndt at savne sønnen meget.
Jeg rejser på mandag til Danmark, for at holde jul hos min moster og hendes mand, glæder mig til at rejse lidt fra Tromsø, kommer sikkert til at savne det lidt, men... Det er nu godt at forlade den lidt, så ved man at man er glad for byen. Kommer tilbage den 28. forhåbentligt med lidt tax free ting, og billig kød fra Danmark. Det er så dyrt her, at vi ikke tænker på andet, vi skal bringe kød med tilbage he he. Dejligt...

Tilbage til tandlægen, jeg var bange for at de skulle trække mit tand ud, da den har været knækket, den brækkede engang da jeg spiste skibskiks, og næsten ½delen røg ud, og den har været sølv lige siden. Men sidste uge, der knækkede fyldningen. Jeg kunne ikke få den ordnet før i dag. Jeg jeg kørte ovre til tandlægen, tænkte jeg ikke på andet end, at han ville trække den ud. Men NEJ, jeg sad der følelsesløs i næsten en time, da jeg endelig blev færdig, glædede jeg mig til at komme hjem og se resultatet. Jeg kunne jo ikke mærke den endnu. Da jeg kom hjem, det første jeg gjorde var at kigge ind i spejlet, aaaah der var den, den var ikke mere sølv, og den var så pæn, at det så ud som om den ikke har været knækket, jeg var så stolt af tandlægen. Jeg var nu ligeglad om at det havde været lidt dyrt, det var det værd. Ingen grønlandske tandlæger kunne have gjort det. Så jeg skal vist nok til at spille lotto, så han kan udskifte alle mine fyldninger, he he.

Nu venter jeg bare på mandag, så jeg kan tage afsted, og måske gå lidt rundt i Oslo, jeg skal være i Oslo i lidt over 8timer, og en jeg kender har lovet at tage mig med til byen, og vise mig lidt rundt.

Jeg håber alle vil få en god jul, og et brag af et godt nytår, for jeg tror vi vil få det, her i Tromsø ;)

ENDELIG

Endelig! Kan man roligt sige! Det sidste par uger har været lidt af en tumult, man har været helt nede, frustreret, nervøs, sur, og ikke mindst GLAD
Skrive opgaverne som vi skulle lave er endelig afleveret. EXFIL afleverede vi i fredags, SVF og Fiskerirett afleverede vi i dag. Jeg har ikke sovet ret meget det sidste par dage, men det er sq sejt at kunne sige at skrive delen er overstået. Mangler bare skole eksamen. Der er både skriftlig og mundlig, og den der MATEMATIK som jeg stadig ikke aner om jeg kommer til at klare. Jeg gider bare ikke matematik, den er kedelig og uinteressant. Men jeg studerer, og jeg vil prøve mit bedste, håber bare ikke at jeg får et F!
Vi har så fundet en anden grønlænder. en der hedder Qaaqqutsiaq, fra Qaqortoq, har engang også været i Maniitsoq, han har så boet her i 8år, sammen med sin lillesøster siger han. Denne gang var det ham der var ellevild, vi er ved at vænne os til tanken, om at vi ikke er alene. Men det er altid dejligt at møde andre.
Nu tror jeg lige jeg skal lave rigtig mad, jeg kom i tanke om, at jeg ikke har spist rigtigt siden torsdag, så nu skal jeg rigtig æde noget ædelse. mmmm mad.

sidste del af oktober

Endelig er oktober slut. Så nu har vi været her i Tromsø i 3måneder. Der er sket en masse ting. Det er alle næsten lige gode. Jeg har ikke oplevet noget dårligt.
Men når man tænker over det, så har vi 3afleveringsopgaver, som hedder hjemmeeksamens opgaver, som tæller 50% af eksamen karaktererne. Dem er jeg ved at blive stresset over, ikke fordi de er virkelig svære, men når jeg begynder og skrive, så får jeg den der skriveblokering. Jeg aner ikke hvad jeg skal skrive om, i sær om RG, der er ikke så forfærdelig meget om det på internettet. Men jeg prøver alligevel. Og vores lærer er så god ved os, at han hjælper med at fremskaffe materialer, og kontakter mennesker han kender. Så jeg håber at jeg når det jeg skal nå på 2uger. Det er ved at være meget snart.
Og stadig væk, matematik går ad H til, vi har derivasjon, som jeg ikke aner hvad er, og integrasjon, som jeg er ved at fatte, men jeg tror ikke rigtig på min opfattelses evne i matematik. Ikke fordi det skulle være så svært, men det er matematik! hehe og jeg hader det, jeg ville ønske at det aldrig var blevet fundet. hehe
Mig og de andre har snakket lidt om studiestøtten, den er ikke nok til de levevilkår, de har her. Vi regner tit lidt hvormeget vi vil have efter alle regningerne. Tit kommer vi til den der konklusion at vi ikke har ret meget. Halvdelen går til husleje, buskort har vi brug for. Mad, tøj til vinteren, og andre ting. Vi får altid lidt overtræk på kortet, hvis vi er rigtig heldige. Men det er nødvendighed, hvis vi vil overleve. Men vi har ellers spurgt vores studievejleder i DK, om der ikke er mulighed for at få et andet støtte eller tillæg, og han har videresendt brevet, men det kunne vi ikke, da vi får 500kr ekstra for at studere udenfor Danmark. Men så skulle de prøve vilkårene her, alt er MEGA dyrt i forhold til andre lande i Europa.
Så livet her er ikke bare en dans på lyserøde skyer. Det er halv hårdt, men grunden til at vi klarer det så godt er, fordi vi hjælper hinanden, vi spiser sammen, vi er også begyndt at lave lektier sammen. Så jeg vil sige vi er heldige.

I torsdags, der så jeg den der dokumentar som hedder "Flugten fra Grønland", det er sq da en meget ubehagelig udsendelse. Det er kun dårlige ting om Grønland og grønlændere, og det gør ondt at høre det her mennesker snakke så dårligt om Grønland. Som om der ikke er noget godt ved landet. Men hver sin mening. Det ville være OK hvis det er en grønlænder der har lavet den. En der har boet der i laaang tid. Men nej!! Ikke fordi vi har det bedst der, men vi har det meget bedre end mennesker i andre lande, selv måske danskere, jeg ved det ikke, men sådan føler jeg.
Vi(mig og Kim) synes lige at det var lidt for meget. Men den får jo vores øjne til at åbne sig. Jeg har bare ikke oplevet så dårlig en opvækst, at jeg ikke har ret til at sige at dek kun er halv sandt, det de har oplevet, men jeg vil sq da meget mere end gerne komme hjem til Grønland efter uddannelsen. Det vil jo ikke ordne sig, hvis bare vi flygter fra problemerne, selvom det er til et arbejde med mere i løn, jeg er en grønlænder, og jeg vil ikke bo og arbejde i et andet land, når jeg har min familie og venner i mit land.
Så, den der udsendelse gjorde mig ked af det, men også lidt sur, da jeg føler, at det kun er halve sandheder. Så nu kan vi se frem til endnu et par årtier med racistiske fordomme fra de danske øjne. Hvornår holder det op, kan et menneske ikke bare være et menneske, uden farver?!!

Nok om det her, vi har fået en anden grønlænder i truppen, hun hedder Aaju Simonsen, kommer fra Qaqortoq, studerer geologi her i Tromsø uni. Dejligt. Så nu er vi 4, vi havde været 4 uden at vide det. Men hun havde vidst at der var 3 andre her, og hun havde set os, vi var bare gået forbi. Men dejligt at vide at hun er her nu. Hun har været her i 1år og 3måneder.

Det var så den oktober, håber bare at jeg også vil skrive her til næste oktober. Men det er koldt og det blæser, det er næsten værre end Maniitsoq. Men jeg har endelig fået overtræksbukser, som sikkert passer til denne vinter, vi får det og se, håber det. :)

Møde med Sisimiut folk

Fredag den 26.
I onsdags der kontaktede Vivi H Labansen mig på min mobil. Først da vi sad og havde matematik forelæsning havde mobilen haft tinget et par gange, det var derhjemmefra, at par gange, og RG Sisimiut et par gange, jeg blev helt bange da jeg ved at min lillebror arbejder der, jeg var bange for at der var sket ham noget. Og da jeg venter på at mit nye abonnement skulleaktiveres har jeg ikke købt taletid i en uges tid, og min mobil er næsten tør for taletid. Så jeg skrev til min mor, og vidste at hun arbejdede, men med alle de opringninger var jeg ikke sikker. Men da hun ikke svarede bad jeg Jørgen om at ringe og få familien til at ringe, han gav mig sin mobil. Jeg ringede og bad dem am at ringe. Min stedfar ringede så, der lyd ikke til at være noget galt, blev roligere. Han skulle bare have fat i mig for at fortælle Vivi ville have fat i mig. Så jeg skældte ham ud, da det er skoletid, og at jeg havde timer, og jeg blev jo bange. Og lidt senere da forelæsningen var ovre, ringede min mor helt forskrækket, jeg havde jo kun skrevet RING... Men der var ikke sket noget med os alle, alle havde det fint. Vi grinte lidt og sagde bye da hun stadig var på arbejde.
Vivi fik så fat i mig, hun fortalte at hendes mand Jørgen Peter var i Tromsø med et par andre fra Sisimiut erhvervsråd, og at de gerne ville møde os, og snakke. Og måske en middag i en restaurant med de andre. Jaja svarede jeg, vi ville gerne møde dem fra Grønland, det er jo ikke så tit man får besøg fra Grønland, og ikke så store chancer for at spise på en restaurant. Vi glædede os til at det skulle blive fredag. Jeg snakkede et par gange med Jørgen Peter på min mobil. Endelig blev det fredag. Vi skulle spise 21-21.30 tiden på Biffhuset, så vi havde ikke travlt med at komme derned, og vi tog bussen. Da vi kom til Skarven, var de fleste ude og ryge, vi kunne se at de var grønlændere. Vi hilste på hinanden, der var 4lidt ældre mænd, en dame, der er kone til an af dem, en ung mand der studerer i en anden by, der var barnebarn til et af dem. Og det var spændende, vi snakkede på grønlandsk, det var dejligt og underligt at snakke vores eget sprog. Vi er jo blevet vant til at snakke på dansk og engelsk når vi færdes på gaderne. Mens vi ventede, der sad vi nede i baren, der mødte vi folk fra niversitetet(dem der arbejder der) de grønlandskemandskab snakkede med dem, og vi var stadigvæk lidt generte, vi havde jo aldrig rigtig mødt dem. De snakkede om at folk fra Tromsø ligner meget de grønlandske folk, de er så venlige og rare. Vi fik et par smøger inden vi skulle op og spise. Vi fik forret, de andre fik noget skalddyr, og da jeg ikke kunne tåle skalddyr, fik jeg noget kartoffelskrald hehe(potetskinn) med noget bacon og lidt salat. Hoveretten bestod af Tuttu, hmmmm, jeg tænkte at jeg ville æde, det er jo ikke så ofte vi får så dejlige mad, men efter at jeg havde spist halvdelen af den ene kød, kunne jeg næsten ikke spise mere, den var så mættende, at jeg ikke kunne tåle og spise så meget mere. Jeg spiser jo meget fisk da det er de billigste, og kyllinger. Så jeg kunne kun klare et stykke kød, og en halv kartoffel. De sagde ellers at jeg skulle bede om en doggybag, så kunne jeg spise den igen når jeg kommer hjem, men da de planlægger og besøge de steder vi plejer og komme til ville jeg ikke slæbe rundt på den der doggybag hehe.
De snakkede om at hvis vi skulle brug for hjælp, om forskelige ting, er vi velkomne til at kontakte dem, de vil hjælpe os med de vi havde brug for, angående skolen. Også kom de til at snakke om vores studiestøtte, hvor usselt det er i forhold til de grønlandskestudenter, og dem der studerer i Danmark. Vi får jo 5075DKr om måneden, vores husleje er omkring 2600DKr, maden er meget dyr. Alt er dyrt, buskortet koster 740NOK, så vi har ikke så meget at leve for, men vi klarer det alligevel, med lidt hjælp fra familien, selvom det er lidt beklageligt at skulle få lidt penge fra dem. Men det må vi acceptere da vi ikke vil kunne overleve for de penge vi får. I Grønland er huslejen for studerende 850DKr, og dem i Danmark kan få boligsikring fra deres studieby. Men vi kan jo ikke gøre for det. Vi har spurgt om vi ikke kunne få lidt mere i støtte da forholdene her er meget dyrere end de andres. Men Jørgen Peter har jo studeret her sammen med sin kone, så han vidste forholdene, men han kunne ikke forstå hvorfor vi ik havde fået ja, fra hjemmestyret, fordi da de studerede, der fik de uddannelsesstøtte der svarer til de norskestuderendes, de skulle bare lave en aftale der siger at når de blev færdige der skulle de tilbage til Grønland, senest 2år efter de var blevet færdige, ellers skulle de tilbagebetale studiestøtten helt, men hvis de kom tilbage efter de 2år der skulle de tibagebetale halvdelen af beløbet i 15år uden renter. Så det fik os til at tænke. Men vi har jo allerede fået nej, så jeg ved ikke om vi ville prøve igen.
Så efter den der dejlige middag, der startede turen med at vi gik hen til Driv, vores studenthus, der mødte vi vores venner fra Afrika, de faldt så i snak med dem. De synes at de her afrikanere er så meget ligesom grønlændere.
Og efter Driv, der gik vi til Solid, sad der lidt også videre til Blå Rock, som den sidste stop, somsædvanligt. Drengene blev lettere berusede, jeg gad ikke, ved ikke hvorfor, jeg fik et par øller, men drak dem meget langsomt. Så da Blå Rock lukkede, der ville de ellers finde en ulovlig bar, men vi vidste ikke hvor det var, så vi kørte bare hjem.
I dag der skulle vi ellers interviewes, men jeg gad ikke gå, jeg lavede i stedet opgave. Det var også bedre, så jeg nåede mere end jeg regnede med. De andre var blevet interviewet, spændende hvornår grønlænderne kommer til at se dem. Og jeg tænkte, godt jeg ikke tog med, jeg vil sq da ikke vise mig på Grønlandsk Tv!!!
Der skulle være mere grønlændere på besøg her. Men hvad?!! Ellers hyggede vi jo ikke så meget som de få gange vi møder grønlændere.
Kim og Jørgen havde så mødt en grønlænder til, hun studerer i universitetet(og vi har aldrig mødt hende) hun skulle studere geologi, glæder mig til at møde hende.
Det var så den fredag, igen!! Håber snart der bliver en anden dag til, med andre grønlandske folk.

Midt oktober

Som skrevet sidste gang, kom sneen. Vi var glade for den, da vi vidste at det ikke ville regne mere. Men det var skide koldt, for mig, jeg fryser jo hele tiden. Men glæden varede kort, vi havde sne i lidt over en uge, så kom varmen igen, så nu har vi ingen sne, ikke så lav temperatur. Men det er begyndt at blæse ofte, og jeg som var glad for at det ikke blæste så meget her. Men vinden er varm, og dejlig.
Der er ikke sket så meget de sidste par uger, livet går som den går. Vi har fået vores skriveopgaver, emner og deadlines. Jeg tror ikke vi får de store problemer, da det kun skal være under 10 sider for dem alle. Men men men, vi får se. Og denne uge der fik jeg min længe savnede matematik bog ;o) men den var kommet i onsdags, og vi havde onsdagsregning der. Så jeg fik ikke den glæde at bruge den der, men jeg har brugt den lidt til hjemmeopgaverne, dejligt med lidt kendte formler og udtryk.
Jeg fik også min norsk-tipping kort, vad bare ikke hvordan man overfører penge til den, så jeg kan spille. Man har jo lov til at drømme om de millioner, så man kan holde ferie i Grønland, da jul udenfor Grønland, og uden familie er den værste man kan tænke på hehe. Men heldigvis, der skal jeg til DK, til min moster og hendes mand, hvis ikke jeg kan komme hjem til Sisimiut. Bare jeg har lidt familie, bliver jul, JUL.
Og angående det her million drømme, der tror jeg alle kan gætte hvad jeg kunne tænke mig at bruge lidt af dem til. JEG HAR BRUG FOR EN NY MOBIL OG STØVLER hehe
Den sidste uge, har været meget doven... Jeg pjækkede fra Norsk Kursus, den hjælper alligevel ikke, så det var ligemeget. Men det føltes forkert.
Der er ellers ikke så meget mere til midt oktober. Måske kommer der mere til november, alt kan ske hehe!!!!!!!