Det er nogle gange ensomt

Nogle gange er det ensomt at studere i et andet land.
I sær når man kun er 3 fra samme land. Når jeg læser aktiviteter for elever fra Grønland i Danmark, tænker jeg at de er bare så heldige at de er mange, de har en masse tilfælles. De kan dele deres hjemve, deres oplevelser, og mange andre ting.
Men her er det lidt svært med den slags.
Ikke fordi det er mega ting, men det kunne være sjovt, hvis man lige pludselig mødte en fra Grønland.
Jeg har ikke været ude i week enden endnu, selvom jeg er kendt for det der hjemme.
En weekend, der gik Kim og Jørgen ud, og de skulle have mødt en der havde været i Grønland tror jeg, en fisker som havde fisket sammen med grønlændere.
Og jeg mødte i den Akademiske Kvarter, en der har boet i Tasiilaq. Vi har en der arbejder i NFH, som er "grønlænder", han er så dansker der har boet i Grønland(Qeqertarsuaq). Vi ser ham bare aldrig. Så de få sekunder, minutter, det gjorde mig glad. Nu vidste jeg jo at vi ikke er helt fremmede, og de har oplevet de vi har oplevet.
Jeg savner ikke Grønland sådan, bare venner bekendte og de mennesker man møder. Sproget og humoren.
Men når jeg begynder og tænke sådan, drejer jeg bare det til en anden retning, jeg har vallgt det, og jeg valgte det fordi jeg vil have en bedre fremtid, og bedre arbejdsmuligheder når jeg kommer hjem.
Og jeg kan lide og være her, det er ikke så anderledes end hjemme, bare lidt større befolkningstal. Ellers er der ikke det store forskel.