sidste del af oktober

Endelig er oktober slut. Så nu har vi været her i Tromsø i 3måneder. Der er sket en masse ting. Det er alle næsten lige gode. Jeg har ikke oplevet noget dårligt.
Men når man tænker over det, så har vi 3afleveringsopgaver, som hedder hjemmeeksamens opgaver, som tæller 50% af eksamen karaktererne. Dem er jeg ved at blive stresset over, ikke fordi de er virkelig svære, men når jeg begynder og skrive, så får jeg den der skriveblokering. Jeg aner ikke hvad jeg skal skrive om, i sær om RG, der er ikke så forfærdelig meget om det på internettet. Men jeg prøver alligevel. Og vores lærer er så god ved os, at han hjælper med at fremskaffe materialer, og kontakter mennesker han kender. Så jeg håber at jeg når det jeg skal nå på 2uger. Det er ved at være meget snart.
Og stadig væk, matematik går ad H til, vi har derivasjon, som jeg ikke aner hvad er, og integrasjon, som jeg er ved at fatte, men jeg tror ikke rigtig på min opfattelses evne i matematik. Ikke fordi det skulle være så svært, men det er matematik! hehe og jeg hader det, jeg ville ønske at det aldrig var blevet fundet. hehe
Mig og de andre har snakket lidt om studiestøtten, den er ikke nok til de levevilkår, de har her. Vi regner tit lidt hvormeget vi vil have efter alle regningerne. Tit kommer vi til den der konklusion at vi ikke har ret meget. Halvdelen går til husleje, buskort har vi brug for. Mad, tøj til vinteren, og andre ting. Vi får altid lidt overtræk på kortet, hvis vi er rigtig heldige. Men det er nødvendighed, hvis vi vil overleve. Men vi har ellers spurgt vores studievejleder i DK, om der ikke er mulighed for at få et andet støtte eller tillæg, og han har videresendt brevet, men det kunne vi ikke, da vi får 500kr ekstra for at studere udenfor Danmark. Men så skulle de prøve vilkårene her, alt er MEGA dyrt i forhold til andre lande i Europa.
Så livet her er ikke bare en dans på lyserøde skyer. Det er halv hårdt, men grunden til at vi klarer det så godt er, fordi vi hjælper hinanden, vi spiser sammen, vi er også begyndt at lave lektier sammen. Så jeg vil sige vi er heldige.

I torsdags, der så jeg den der dokumentar som hedder "Flugten fra Grønland", det er sq da en meget ubehagelig udsendelse. Det er kun dårlige ting om Grønland og grønlændere, og det gør ondt at høre det her mennesker snakke så dårligt om Grønland. Som om der ikke er noget godt ved landet. Men hver sin mening. Det ville være OK hvis det er en grønlænder der har lavet den. En der har boet der i laaang tid. Men nej!! Ikke fordi vi har det bedst der, men vi har det meget bedre end mennesker i andre lande, selv måske danskere, jeg ved det ikke, men sådan føler jeg.
Vi(mig og Kim) synes lige at det var lidt for meget. Men den får jo vores øjne til at åbne sig. Jeg har bare ikke oplevet så dårlig en opvækst, at jeg ikke har ret til at sige at dek kun er halv sandt, det de har oplevet, men jeg vil sq da meget mere end gerne komme hjem til Grønland efter uddannelsen. Det vil jo ikke ordne sig, hvis bare vi flygter fra problemerne, selvom det er til et arbejde med mere i løn, jeg er en grønlænder, og jeg vil ikke bo og arbejde i et andet land, når jeg har min familie og venner i mit land.
Så, den der udsendelse gjorde mig ked af det, men også lidt sur, da jeg føler, at det kun er halve sandheder. Så nu kan vi se frem til endnu et par årtier med racistiske fordomme fra de danske øjne. Hvornår holder det op, kan et menneske ikke bare være et menneske, uden farver?!!

Nok om det her, vi har fået en anden grønlænder i truppen, hun hedder Aaju Simonsen, kommer fra Qaqortoq, studerer geologi her i Tromsø uni. Dejligt. Så nu er vi 4, vi havde været 4 uden at vide det. Men hun havde vidst at der var 3 andre her, og hun havde set os, vi var bare gået forbi. Men dejligt at vide at hun er her nu. Hun har været her i 1år og 3måneder.

Det var så den oktober, håber bare at jeg også vil skrive her til næste oktober. Men det er koldt og det blæser, det er næsten værre end Maniitsoq. Men jeg har endelig fået overtræksbukser, som sikkert passer til denne vinter, vi får det og se, håber det. :)