Møde med Sisimiut folk

Fredag den 26.
I onsdags der kontaktede Vivi H Labansen mig på min mobil. Først da vi sad og havde matematik forelæsning havde mobilen haft tinget et par gange, det var derhjemmefra, at par gange, og RG Sisimiut et par gange, jeg blev helt bange da jeg ved at min lillebror arbejder der, jeg var bange for at der var sket ham noget. Og da jeg venter på at mit nye abonnement skulleaktiveres har jeg ikke købt taletid i en uges tid, og min mobil er næsten tør for taletid. Så jeg skrev til min mor, og vidste at hun arbejdede, men med alle de opringninger var jeg ikke sikker. Men da hun ikke svarede bad jeg Jørgen om at ringe og få familien til at ringe, han gav mig sin mobil. Jeg ringede og bad dem am at ringe. Min stedfar ringede så, der lyd ikke til at være noget galt, blev roligere. Han skulle bare have fat i mig for at fortælle Vivi ville have fat i mig. Så jeg skældte ham ud, da det er skoletid, og at jeg havde timer, og jeg blev jo bange. Og lidt senere da forelæsningen var ovre, ringede min mor helt forskrækket, jeg havde jo kun skrevet RING... Men der var ikke sket noget med os alle, alle havde det fint. Vi grinte lidt og sagde bye da hun stadig var på arbejde.
Vivi fik så fat i mig, hun fortalte at hendes mand Jørgen Peter var i Tromsø med et par andre fra Sisimiut erhvervsråd, og at de gerne ville møde os, og snakke. Og måske en middag i en restaurant med de andre. Jaja svarede jeg, vi ville gerne møde dem fra Grønland, det er jo ikke så tit man får besøg fra Grønland, og ikke så store chancer for at spise på en restaurant. Vi glædede os til at det skulle blive fredag. Jeg snakkede et par gange med Jørgen Peter på min mobil. Endelig blev det fredag. Vi skulle spise 21-21.30 tiden på Biffhuset, så vi havde ikke travlt med at komme derned, og vi tog bussen. Da vi kom til Skarven, var de fleste ude og ryge, vi kunne se at de var grønlændere. Vi hilste på hinanden, der var 4lidt ældre mænd, en dame, der er kone til an af dem, en ung mand der studerer i en anden by, der var barnebarn til et af dem. Og det var spændende, vi snakkede på grønlandsk, det var dejligt og underligt at snakke vores eget sprog. Vi er jo blevet vant til at snakke på dansk og engelsk når vi færdes på gaderne. Mens vi ventede, der sad vi nede i baren, der mødte vi folk fra niversitetet(dem der arbejder der) de grønlandskemandskab snakkede med dem, og vi var stadigvæk lidt generte, vi havde jo aldrig rigtig mødt dem. De snakkede om at folk fra Tromsø ligner meget de grønlandske folk, de er så venlige og rare. Vi fik et par smøger inden vi skulle op og spise. Vi fik forret, de andre fik noget skalddyr, og da jeg ikke kunne tåle skalddyr, fik jeg noget kartoffelskrald hehe(potetskinn) med noget bacon og lidt salat. Hoveretten bestod af Tuttu, hmmmm, jeg tænkte at jeg ville æde, det er jo ikke så ofte vi får så dejlige mad, men efter at jeg havde spist halvdelen af den ene kød, kunne jeg næsten ikke spise mere, den var så mættende, at jeg ikke kunne tåle og spise så meget mere. Jeg spiser jo meget fisk da det er de billigste, og kyllinger. Så jeg kunne kun klare et stykke kød, og en halv kartoffel. De sagde ellers at jeg skulle bede om en doggybag, så kunne jeg spise den igen når jeg kommer hjem, men da de planlægger og besøge de steder vi plejer og komme til ville jeg ikke slæbe rundt på den der doggybag hehe.
De snakkede om at hvis vi skulle brug for hjælp, om forskelige ting, er vi velkomne til at kontakte dem, de vil hjælpe os med de vi havde brug for, angående skolen. Også kom de til at snakke om vores studiestøtte, hvor usselt det er i forhold til de grønlandskestudenter, og dem der studerer i Danmark. Vi får jo 5075DKr om måneden, vores husleje er omkring 2600DKr, maden er meget dyr. Alt er dyrt, buskortet koster 740NOK, så vi har ikke så meget at leve for, men vi klarer det alligevel, med lidt hjælp fra familien, selvom det er lidt beklageligt at skulle få lidt penge fra dem. Men det må vi acceptere da vi ikke vil kunne overleve for de penge vi får. I Grønland er huslejen for studerende 850DKr, og dem i Danmark kan få boligsikring fra deres studieby. Men vi kan jo ikke gøre for det. Vi har spurgt om vi ikke kunne få lidt mere i støtte da forholdene her er meget dyrere end de andres. Men Jørgen Peter har jo studeret her sammen med sin kone, så han vidste forholdene, men han kunne ikke forstå hvorfor vi ik havde fået ja, fra hjemmestyret, fordi da de studerede, der fik de uddannelsesstøtte der svarer til de norskestuderendes, de skulle bare lave en aftale der siger at når de blev færdige der skulle de tilbage til Grønland, senest 2år efter de var blevet færdige, ellers skulle de tilbagebetale studiestøtten helt, men hvis de kom tilbage efter de 2år der skulle de tibagebetale halvdelen af beløbet i 15år uden renter. Så det fik os til at tænke. Men vi har jo allerede fået nej, så jeg ved ikke om vi ville prøve igen.
Så efter den der dejlige middag, der startede turen med at vi gik hen til Driv, vores studenthus, der mødte vi vores venner fra Afrika, de faldt så i snak med dem. De synes at de her afrikanere er så meget ligesom grønlændere.
Og efter Driv, der gik vi til Solid, sad der lidt også videre til Blå Rock, som den sidste stop, somsædvanligt. Drengene blev lettere berusede, jeg gad ikke, ved ikke hvorfor, jeg fik et par øller, men drak dem meget langsomt. Så da Blå Rock lukkede, der ville de ellers finde en ulovlig bar, men vi vidste ikke hvor det var, så vi kørte bare hjem.
I dag der skulle vi ellers interviewes, men jeg gad ikke gå, jeg lavede i stedet opgave. Det var også bedre, så jeg nåede mere end jeg regnede med. De andre var blevet interviewet, spændende hvornår grønlænderne kommer til at se dem. Og jeg tænkte, godt jeg ikke tog med, jeg vil sq da ikke vise mig på Grønlandsk Tv!!!
Der skulle være mere grønlændere på besøg her. Men hvad?!! Ellers hyggede vi jo ikke så meget som de få gange vi møder grønlændere.
Kim og Jørgen havde så mødt en grønlænder til, hun studerer i universitetet(og vi har aldrig mødt hende) hun skulle studere geologi, glæder mig til at møde hende.
Det var så den fredag, igen!! Håber snart der bliver en anden dag til, med andre grønlandske folk.