Endelig er eksamenerne overstået, ved bare ikke om det er gået godt. Man kan endelig slappe lidt af.
For at afslutte dette semester, og før Kim tager afsted havde vi en lille julefrokost hos Aaju i går. Vi fik en masse dejlige julemad. Vi var meget mætte, også hyggede vi lidt sammen, tiden gik meget hurtigt, før jeg vidste det, var det allerede kl 3, midt om natten, og vi var på den anden ø. Der var ingen buser på det tidspunkt, og jeg skulle til tandlægen om morgenen. Jeg tog en taxa hjem, da jeg nåede frem var jeg så træt at jeg ikke kunne sove. Men ok jeg rullede et par tusinde gange, men kunne ikke sove.
Til matematik eksamen, der har vi ikke set klassekammeraterne i over en uge, og det var dejligt at se dem igen. Ikke fordi vi snakkede retmeget sammen, men alligevel, det var dejligt at se dem igen, dem er man jo vant til at se hverdag.
På vej til vores eksamen, der skulle vi til Årsgården, som vi ikke aner hvor det ligger, men vidste bare at vi skulle tage bussen til sentrum, og tage nr 26. Vi var lidt spændt på om vi nu kunne finde den, da vi havde kørt i lidt længere tid med kort og det hele. Stopede bussen og vi sad og grinte lidt, og jokede om at hvad nu hvis farede vildt?! Og kom forsent til eksamen. Da så Jørgen pludselig det store skilt, det var heldigt. Hvis ikke der havde været den enorme skilt, var vi bare kørt videre. Til eksamen, der så jeg opgaverne, og da jeg så dem tænkte jeg bare ÅH NEEEEEEEJ!! Der ar sq det her derivasjons-opgaver som jeg ikke ved hvad er endnu, har kigget på dem i et par måneder, og har ikke fattet det endnu, jeg har de seneste par dage håbet på at dumpe, så jeg kunne have matematik om igen. Sikke en studerende, jeg skulle egentlig tænke på at bestå så jeg kunne glemme det skide derivasjoner, men nej, jeg vil lære det, så jeg kan dem, det ser så vigtige ud, aner bare ikke hvor jeg skal bruge dem. Men OK.
Sidste uge der havde vi SVF prøve/eksamen, der gik det hellere ikke for godt. Jeg læste opgaverne, tog den der så lettest ud, men da der var gået 4timer, indså jeg at det var sq den sværeste af spørgsmålene jeg havde taget. Den handlede om norges fiskeri historie, som om jeg vidste noget om det. Og den anden var meget lettere når man læste den et par gange til. Jeg begyndte ellers på den, men der så jeg tiden, og der var kun en ½time tilbage, aah who cares, så kom jeg bare tilbage til den jeg startede med. Så jeg regner med at jeg har dumpet, uanset hvad i den, håber bare at min hjemmeeksamens opgave kan redde mig, da jeg ikke gider og have reeksamen i den igen. Og matematik, den vil jeg gerne have igen, jeg hader matematik, men hvis det er så vigtigt at skulle have det her derivasjoner, vil jeg da meget mere end gerne lære det.
NOK OM DET!!
Jeg har ikke oplevet så meget det sidste par uger, udover at jeg har været ude med vennerne et par gange. jeg er blevet rigtig gode venner med en finsk pige der Hedder Madde, og hendes veninde Marja, så vi er begyndt at gå ud sammen, på mærkeligste steder. Vi var til reggae party i lørdags, set var anderledes, og ikke så sjovt, da det sted vi var i, var meget lille, og der kunne vi ikke rigtig bevæge os rundt. Men det var nu sjovt.
Kim rejser i morgen til Ilulissat, for at være sammen med sønnen til jul, jeg tror altså jeg kommer til at savne ham. Men det er kun til den 28. Så han kommer nk tilbage gladere, han er begyndt at savne sønnen meget.
Jeg rejser på mandag til Danmark, for at holde jul hos min moster og hendes mand, glæder mig til at rejse lidt fra Tromsø, kommer sikkert til at savne det lidt, men... Det er nu godt at forlade den lidt, så ved man at man er glad for byen. Kommer tilbage den 28. forhåbentligt med lidt tax free ting, og billig kød fra Danmark. Det er så dyrt her, at vi ikke tænker på andet, vi skal bringe kød med tilbage he he. Dejligt...
Tilbage til tandlægen, jeg var bange for at de skulle trække mit tand ud, da den har været knækket, den brækkede engang da jeg spiste skibskiks, og næsten ½delen røg ud, og den har været sølv lige siden. Men sidste uge, der knækkede fyldningen. Jeg kunne ikke få den ordnet før i dag. Jeg jeg kørte ovre til tandlægen, tænkte jeg ikke på andet end, at han ville trække den ud. Men NEJ, jeg sad der følelsesløs i næsten en time, da jeg endelig blev færdig, glædede jeg mig til at komme hjem og se resultatet. Jeg kunne jo ikke mærke den endnu. Da jeg kom hjem, det første jeg gjorde var at kigge ind i spejlet, aaaah der var den, den var ikke mere sølv, og den var så pæn, at det så ud som om den ikke har været knækket, jeg var så stolt af tandlægen. Jeg var nu ligeglad om at det havde været lidt dyrt, det var det værd. Ingen grønlandske tandlæger kunne have gjort det. Så jeg skal vist nok til at spille lotto, så han kan udskifte alle mine fyldninger, he he.
Nu venter jeg bare på mandag, så jeg kan tage afsted, og måske gå lidt rundt i Oslo, jeg skal være i Oslo i lidt over 8timer, og en jeg kender har lovet at tage mig med til byen, og vise mig lidt rundt.
Jeg håber alle vil få en god jul, og et brag af et godt nytår, for jeg tror vi vil få det, her i Tromsø ;)
onsdag den 12. december 2007
mandag den 19. november 2007
ENDELIG
Endelig! Kan man roligt sige! Det sidste par uger har været lidt af en tumult, man har været helt nede, frustreret, nervøs, sur, og ikke mindst GLAD
Skrive opgaverne som vi skulle lave er endelig afleveret. EXFIL afleverede vi i fredags, SVF og Fiskerirett afleverede vi i dag. Jeg har ikke sovet ret meget det sidste par dage, men det er sq sejt at kunne sige at skrive delen er overstået. Mangler bare skole eksamen. Der er både skriftlig og mundlig, og den der MATEMATIK som jeg stadig ikke aner om jeg kommer til at klare. Jeg gider bare ikke matematik, den er kedelig og uinteressant. Men jeg studerer, og jeg vil prøve mit bedste, håber bare ikke at jeg får et F!
Vi har så fundet en anden grønlænder. en der hedder Qaaqqutsiaq, fra Qaqortoq, har engang også været i Maniitsoq, han har så boet her i 8år, sammen med sin lillesøster siger han. Denne gang var det ham der var ellevild, vi er ved at vænne os til tanken, om at vi ikke er alene. Men det er altid dejligt at møde andre.
Nu tror jeg lige jeg skal lave rigtig mad, jeg kom i tanke om, at jeg ikke har spist rigtigt siden torsdag, så nu skal jeg rigtig æde noget ædelse. mmmm mad.
Skrive opgaverne som vi skulle lave er endelig afleveret. EXFIL afleverede vi i fredags, SVF og Fiskerirett afleverede vi i dag. Jeg har ikke sovet ret meget det sidste par dage, men det er sq sejt at kunne sige at skrive delen er overstået. Mangler bare skole eksamen. Der er både skriftlig og mundlig, og den der MATEMATIK som jeg stadig ikke aner om jeg kommer til at klare. Jeg gider bare ikke matematik, den er kedelig og uinteressant. Men jeg studerer, og jeg vil prøve mit bedste, håber bare ikke at jeg får et F!
Vi har så fundet en anden grønlænder. en der hedder Qaaqqutsiaq, fra Qaqortoq, har engang også været i Maniitsoq, han har så boet her i 8år, sammen med sin lillesøster siger han. Denne gang var det ham der var ellevild, vi er ved at vænne os til tanken, om at vi ikke er alene. Men det er altid dejligt at møde andre.
Nu tror jeg lige jeg skal lave rigtig mad, jeg kom i tanke om, at jeg ikke har spist rigtigt siden torsdag, så nu skal jeg rigtig æde noget ædelse. mmmm mad.
søndag den 4. november 2007
sidste del af oktober
Endelig er oktober slut. Så nu har vi været her i Tromsø i 3måneder. Der er sket en masse ting. Det er alle næsten lige gode. Jeg har ikke oplevet noget dårligt.
Men når man tænker over det, så har vi 3afleveringsopgaver, som hedder hjemmeeksamens opgaver, som tæller 50% af eksamen karaktererne. Dem er jeg ved at blive stresset over, ikke fordi de er virkelig svære, men når jeg begynder og skrive, så får jeg den der skriveblokering. Jeg aner ikke hvad jeg skal skrive om, i sær om RG, der er ikke så forfærdelig meget om det på internettet. Men jeg prøver alligevel. Og vores lærer er så god ved os, at han hjælper med at fremskaffe materialer, og kontakter mennesker han kender. Så jeg håber at jeg når det jeg skal nå på 2uger. Det er ved at være meget snart.
Og stadig væk, matematik går ad H til, vi har derivasjon, som jeg ikke aner hvad er, og integrasjon, som jeg er ved at fatte, men jeg tror ikke rigtig på min opfattelses evne i matematik. Ikke fordi det skulle være så svært, men det er matematik! hehe og jeg hader det, jeg ville ønske at det aldrig var blevet fundet. hehe
Mig og de andre har snakket lidt om studiestøtten, den er ikke nok til de levevilkår, de har her. Vi regner tit lidt hvormeget vi vil have efter alle regningerne. Tit kommer vi til den der konklusion at vi ikke har ret meget. Halvdelen går til husleje, buskort har vi brug for. Mad, tøj til vinteren, og andre ting. Vi får altid lidt overtræk på kortet, hvis vi er rigtig heldige. Men det er nødvendighed, hvis vi vil overleve. Men vi har ellers spurgt vores studievejleder i DK, om der ikke er mulighed for at få et andet støtte eller tillæg, og han har videresendt brevet, men det kunne vi ikke, da vi får 500kr ekstra for at studere udenfor Danmark. Men så skulle de prøve vilkårene her, alt er MEGA dyrt i forhold til andre lande i Europa.
Så livet her er ikke bare en dans på lyserøde skyer. Det er halv hårdt, men grunden til at vi klarer det så godt er, fordi vi hjælper hinanden, vi spiser sammen, vi er også begyndt at lave lektier sammen. Så jeg vil sige vi er heldige.
I torsdags, der så jeg den der dokumentar som hedder "Flugten fra Grønland", det er sq da en meget ubehagelig udsendelse. Det er kun dårlige ting om Grønland og grønlændere, og det gør ondt at høre det her mennesker snakke så dårligt om Grønland. Som om der ikke er noget godt ved landet. Men hver sin mening. Det ville være OK hvis det er en grønlænder der har lavet den. En der har boet der i laaang tid. Men nej!! Ikke fordi vi har det bedst der, men vi har det meget bedre end mennesker i andre lande, selv måske danskere, jeg ved det ikke, men sådan føler jeg.
Vi(mig og Kim) synes lige at det var lidt for meget. Men den får jo vores øjne til at åbne sig. Jeg har bare ikke oplevet så dårlig en opvækst, at jeg ikke har ret til at sige at dek kun er halv sandt, det de har oplevet, men jeg vil sq da meget mere end gerne komme hjem til Grønland efter uddannelsen. Det vil jo ikke ordne sig, hvis bare vi flygter fra problemerne, selvom det er til et arbejde med mere i løn, jeg er en grønlænder, og jeg vil ikke bo og arbejde i et andet land, når jeg har min familie og venner i mit land.
Så, den der udsendelse gjorde mig ked af det, men også lidt sur, da jeg føler, at det kun er halve sandheder. Så nu kan vi se frem til endnu et par årtier med racistiske fordomme fra de danske øjne. Hvornår holder det op, kan et menneske ikke bare være et menneske, uden farver?!!
Nok om det her, vi har fået en anden grønlænder i truppen, hun hedder Aaju Simonsen, kommer fra Qaqortoq, studerer geologi her i Tromsø uni. Dejligt. Så nu er vi 4, vi havde været 4 uden at vide det. Men hun havde vidst at der var 3 andre her, og hun havde set os, vi var bare gået forbi. Men dejligt at vide at hun er her nu. Hun har været her i 1år og 3måneder.
Det var så den oktober, håber bare at jeg også vil skrive her til næste oktober. Men det er koldt og det blæser, det er næsten værre end Maniitsoq. Men jeg har endelig fået overtræksbukser, som sikkert passer til denne vinter, vi får det og se, håber det. :)
Men når man tænker over det, så har vi 3afleveringsopgaver, som hedder hjemmeeksamens opgaver, som tæller 50% af eksamen karaktererne. Dem er jeg ved at blive stresset over, ikke fordi de er virkelig svære, men når jeg begynder og skrive, så får jeg den der skriveblokering. Jeg aner ikke hvad jeg skal skrive om, i sær om RG, der er ikke så forfærdelig meget om det på internettet. Men jeg prøver alligevel. Og vores lærer er så god ved os, at han hjælper med at fremskaffe materialer, og kontakter mennesker han kender. Så jeg håber at jeg når det jeg skal nå på 2uger. Det er ved at være meget snart.
Og stadig væk, matematik går ad H til, vi har derivasjon, som jeg ikke aner hvad er, og integrasjon, som jeg er ved at fatte, men jeg tror ikke rigtig på min opfattelses evne i matematik. Ikke fordi det skulle være så svært, men det er matematik! hehe og jeg hader det, jeg ville ønske at det aldrig var blevet fundet. hehe
Mig og de andre har snakket lidt om studiestøtten, den er ikke nok til de levevilkår, de har her. Vi regner tit lidt hvormeget vi vil have efter alle regningerne. Tit kommer vi til den der konklusion at vi ikke har ret meget. Halvdelen går til husleje, buskort har vi brug for. Mad, tøj til vinteren, og andre ting. Vi får altid lidt overtræk på kortet, hvis vi er rigtig heldige. Men det er nødvendighed, hvis vi vil overleve. Men vi har ellers spurgt vores studievejleder i DK, om der ikke er mulighed for at få et andet støtte eller tillæg, og han har videresendt brevet, men det kunne vi ikke, da vi får 500kr ekstra for at studere udenfor Danmark. Men så skulle de prøve vilkårene her, alt er MEGA dyrt i forhold til andre lande i Europa.
Så livet her er ikke bare en dans på lyserøde skyer. Det er halv hårdt, men grunden til at vi klarer det så godt er, fordi vi hjælper hinanden, vi spiser sammen, vi er også begyndt at lave lektier sammen. Så jeg vil sige vi er heldige.
I torsdags, der så jeg den der dokumentar som hedder "Flugten fra Grønland", det er sq da en meget ubehagelig udsendelse. Det er kun dårlige ting om Grønland og grønlændere, og det gør ondt at høre det her mennesker snakke så dårligt om Grønland. Som om der ikke er noget godt ved landet. Men hver sin mening. Det ville være OK hvis det er en grønlænder der har lavet den. En der har boet der i laaang tid. Men nej!! Ikke fordi vi har det bedst der, men vi har det meget bedre end mennesker i andre lande, selv måske danskere, jeg ved det ikke, men sådan føler jeg.
Vi(mig og Kim) synes lige at det var lidt for meget. Men den får jo vores øjne til at åbne sig. Jeg har bare ikke oplevet så dårlig en opvækst, at jeg ikke har ret til at sige at dek kun er halv sandt, det de har oplevet, men jeg vil sq da meget mere end gerne komme hjem til Grønland efter uddannelsen. Det vil jo ikke ordne sig, hvis bare vi flygter fra problemerne, selvom det er til et arbejde med mere i løn, jeg er en grønlænder, og jeg vil ikke bo og arbejde i et andet land, når jeg har min familie og venner i mit land.
Så, den der udsendelse gjorde mig ked af det, men også lidt sur, da jeg føler, at det kun er halve sandheder. Så nu kan vi se frem til endnu et par årtier med racistiske fordomme fra de danske øjne. Hvornår holder det op, kan et menneske ikke bare være et menneske, uden farver?!!
Nok om det her, vi har fået en anden grønlænder i truppen, hun hedder Aaju Simonsen, kommer fra Qaqortoq, studerer geologi her i Tromsø uni. Dejligt. Så nu er vi 4, vi havde været 4 uden at vide det. Men hun havde vidst at der var 3 andre her, og hun havde set os, vi var bare gået forbi. Men dejligt at vide at hun er her nu. Hun har været her i 1år og 3måneder.
Det var så den oktober, håber bare at jeg også vil skrive her til næste oktober. Men det er koldt og det blæser, det er næsten værre end Maniitsoq. Men jeg har endelig fået overtræksbukser, som sikkert passer til denne vinter, vi får det og se, håber det. :)
lørdag den 27. oktober 2007
Møde med Sisimiut folk
Fredag den 26.
I onsdags der kontaktede Vivi H Labansen mig på min mobil. Først da vi sad og havde matematik forelæsning havde mobilen haft tinget et par gange, det var derhjemmefra, at par gange, og RG Sisimiut et par gange, jeg blev helt bange da jeg ved at min lillebror arbejder der, jeg var bange for at der var sket ham noget. Og da jeg venter på at mit nye abonnement skulleaktiveres har jeg ikke købt taletid i en uges tid, og min mobil er næsten tør for taletid. Så jeg skrev til min mor, og vidste at hun arbejdede, men med alle de opringninger var jeg ikke sikker. Men da hun ikke svarede bad jeg Jørgen om at ringe og få familien til at ringe, han gav mig sin mobil. Jeg ringede og bad dem am at ringe. Min stedfar ringede så, der lyd ikke til at være noget galt, blev roligere. Han skulle bare have fat i mig for at fortælle Vivi ville have fat i mig. Så jeg skældte ham ud, da det er skoletid, og at jeg havde timer, og jeg blev jo bange. Og lidt senere da forelæsningen var ovre, ringede min mor helt forskrækket, jeg havde jo kun skrevet RING... Men der var ikke sket noget med os alle, alle havde det fint. Vi grinte lidt og sagde bye da hun stadig var på arbejde.
Vivi fik så fat i mig, hun fortalte at hendes mand Jørgen Peter var i Tromsø med et par andre fra Sisimiut erhvervsråd, og at de gerne ville møde os, og snakke. Og måske en middag i en restaurant med de andre. Jaja svarede jeg, vi ville gerne møde dem fra Grønland, det er jo ikke så tit man får besøg fra Grønland, og ikke så store chancer for at spise på en restaurant. Vi glædede os til at det skulle blive fredag. Jeg snakkede et par gange med Jørgen Peter på min mobil. Endelig blev det fredag. Vi skulle spise 21-21.30 tiden på Biffhuset, så vi havde ikke travlt med at komme derned, og vi tog bussen. Da vi kom til Skarven, var de fleste ude og ryge, vi kunne se at de var grønlændere. Vi hilste på hinanden, der var 4lidt ældre mænd, en dame, der er kone til an af dem, en ung mand der studerer i en anden by, der var barnebarn til et af dem. Og det var spændende, vi snakkede på grønlandsk, det var dejligt og underligt at snakke vores eget sprog. Vi er jo blevet vant til at snakke på dansk og engelsk når vi færdes på gaderne. Mens vi ventede, der sad vi nede i baren, der mødte vi folk fra niversitetet(dem der arbejder der) de grønlandskemandskab snakkede med dem, og vi var stadigvæk lidt generte, vi havde jo aldrig rigtig mødt dem. De snakkede om at folk fra Tromsø ligner meget de grønlandske folk, de er så venlige og rare. Vi fik et par smøger inden vi skulle op og spise. Vi fik forret, de andre fik noget skalddyr, og da jeg ikke kunne tåle skalddyr, fik jeg noget kartoffelskrald hehe(potetskinn) med noget bacon og lidt salat. Hoveretten bestod af Tuttu, hmmmm, jeg tænkte at jeg ville æde, det er jo ikke så ofte vi får så dejlige mad, men efter at jeg havde spist halvdelen af den ene kød, kunne jeg næsten ikke spise mere, den var så mættende, at jeg ikke kunne tåle og spise så meget mere. Jeg spiser jo meget fisk da det er de billigste, og kyllinger. Så jeg kunne kun klare et stykke kød, og en halv kartoffel. De sagde ellers at jeg skulle bede om en doggybag, så kunne jeg spise den igen når jeg kommer hjem, men da de planlægger og besøge de steder vi plejer og komme til ville jeg ikke slæbe rundt på den der doggybag hehe.
De snakkede om at hvis vi skulle brug for hjælp, om forskelige ting, er vi velkomne til at kontakte dem, de vil hjælpe os med de vi havde brug for, angående skolen. Også kom de til at snakke om vores studiestøtte, hvor usselt det er i forhold til de grønlandskestudenter, og dem der studerer i Danmark. Vi får jo 5075DKr om måneden, vores husleje er omkring 2600DKr, maden er meget dyr. Alt er dyrt, buskortet koster 740NOK, så vi har ikke så meget at leve for, men vi klarer det alligevel, med lidt hjælp fra familien, selvom det er lidt beklageligt at skulle få lidt penge fra dem. Men det må vi acceptere da vi ikke vil kunne overleve for de penge vi får. I Grønland er huslejen for studerende 850DKr, og dem i Danmark kan få boligsikring fra deres studieby. Men vi kan jo ikke gøre for det. Vi har spurgt om vi ikke kunne få lidt mere i støtte da forholdene her er meget dyrere end de andres. Men Jørgen Peter har jo studeret her sammen med sin kone, så han vidste forholdene, men han kunne ikke forstå hvorfor vi ik havde fået ja, fra hjemmestyret, fordi da de studerede, der fik de uddannelsesstøtte der svarer til de norskestuderendes, de skulle bare lave en aftale der siger at når de blev færdige der skulle de tilbage til Grønland, senest 2år efter de var blevet færdige, ellers skulle de tilbagebetale studiestøtten helt, men hvis de kom tilbage efter de 2år der skulle de tibagebetale halvdelen af beløbet i 15år uden renter. Så det fik os til at tænke. Men vi har jo allerede fået nej, så jeg ved ikke om vi ville prøve igen.
Så efter den der dejlige middag, der startede turen med at vi gik hen til Driv, vores studenthus, der mødte vi vores venner fra Afrika, de faldt så i snak med dem. De synes at de her afrikanere er så meget ligesom grønlændere.
Og efter Driv, der gik vi til Solid, sad der lidt også videre til Blå Rock, som den sidste stop, somsædvanligt. Drengene blev lettere berusede, jeg gad ikke, ved ikke hvorfor, jeg fik et par øller, men drak dem meget langsomt. Så da Blå Rock lukkede, der ville de ellers finde en ulovlig bar, men vi vidste ikke hvor det var, så vi kørte bare hjem.
I dag der skulle vi ellers interviewes, men jeg gad ikke gå, jeg lavede i stedet opgave. Det var også bedre, så jeg nåede mere end jeg regnede med. De andre var blevet interviewet, spændende hvornår grønlænderne kommer til at se dem. Og jeg tænkte, godt jeg ikke tog med, jeg vil sq da ikke vise mig på Grønlandsk Tv!!!
Der skulle være mere grønlændere på besøg her. Men hvad?!! Ellers hyggede vi jo ikke så meget som de få gange vi møder grønlændere.
Kim og Jørgen havde så mødt en grønlænder til, hun studerer i universitetet(og vi har aldrig mødt hende) hun skulle studere geologi, glæder mig til at møde hende.
Det var så den fredag, igen!! Håber snart der bliver en anden dag til, med andre grønlandske folk.
I onsdags der kontaktede Vivi H Labansen mig på min mobil. Først da vi sad og havde matematik forelæsning havde mobilen haft tinget et par gange, det var derhjemmefra, at par gange, og RG Sisimiut et par gange, jeg blev helt bange da jeg ved at min lillebror arbejder der, jeg var bange for at der var sket ham noget. Og da jeg venter på at mit nye abonnement skulleaktiveres har jeg ikke købt taletid i en uges tid, og min mobil er næsten tør for taletid. Så jeg skrev til min mor, og vidste at hun arbejdede, men med alle de opringninger var jeg ikke sikker. Men da hun ikke svarede bad jeg Jørgen om at ringe og få familien til at ringe, han gav mig sin mobil. Jeg ringede og bad dem am at ringe. Min stedfar ringede så, der lyd ikke til at være noget galt, blev roligere. Han skulle bare have fat i mig for at fortælle Vivi ville have fat i mig. Så jeg skældte ham ud, da det er skoletid, og at jeg havde timer, og jeg blev jo bange. Og lidt senere da forelæsningen var ovre, ringede min mor helt forskrækket, jeg havde jo kun skrevet RING... Men der var ikke sket noget med os alle, alle havde det fint. Vi grinte lidt og sagde bye da hun stadig var på arbejde.
Vivi fik så fat i mig, hun fortalte at hendes mand Jørgen Peter var i Tromsø med et par andre fra Sisimiut erhvervsråd, og at de gerne ville møde os, og snakke. Og måske en middag i en restaurant med de andre. Jaja svarede jeg, vi ville gerne møde dem fra Grønland, det er jo ikke så tit man får besøg fra Grønland, og ikke så store chancer for at spise på en restaurant. Vi glædede os til at det skulle blive fredag. Jeg snakkede et par gange med Jørgen Peter på min mobil. Endelig blev det fredag. Vi skulle spise 21-21.30 tiden på Biffhuset, så vi havde ikke travlt med at komme derned, og vi tog bussen. Da vi kom til Skarven, var de fleste ude og ryge, vi kunne se at de var grønlændere. Vi hilste på hinanden, der var 4lidt ældre mænd, en dame, der er kone til an af dem, en ung mand der studerer i en anden by, der var barnebarn til et af dem. Og det var spændende, vi snakkede på grønlandsk, det var dejligt og underligt at snakke vores eget sprog. Vi er jo blevet vant til at snakke på dansk og engelsk når vi færdes på gaderne. Mens vi ventede, der sad vi nede i baren, der mødte vi folk fra niversitetet(dem der arbejder der) de grønlandskemandskab snakkede med dem, og vi var stadigvæk lidt generte, vi havde jo aldrig rigtig mødt dem. De snakkede om at folk fra Tromsø ligner meget de grønlandske folk, de er så venlige og rare. Vi fik et par smøger inden vi skulle op og spise. Vi fik forret, de andre fik noget skalddyr, og da jeg ikke kunne tåle skalddyr, fik jeg noget kartoffelskrald hehe(potetskinn) med noget bacon og lidt salat. Hoveretten bestod af Tuttu, hmmmm, jeg tænkte at jeg ville æde, det er jo ikke så ofte vi får så dejlige mad, men efter at jeg havde spist halvdelen af den ene kød, kunne jeg næsten ikke spise mere, den var så mættende, at jeg ikke kunne tåle og spise så meget mere. Jeg spiser jo meget fisk da det er de billigste, og kyllinger. Så jeg kunne kun klare et stykke kød, og en halv kartoffel. De sagde ellers at jeg skulle bede om en doggybag, så kunne jeg spise den igen når jeg kommer hjem, men da de planlægger og besøge de steder vi plejer og komme til ville jeg ikke slæbe rundt på den der doggybag hehe.
De snakkede om at hvis vi skulle brug for hjælp, om forskelige ting, er vi velkomne til at kontakte dem, de vil hjælpe os med de vi havde brug for, angående skolen. Også kom de til at snakke om vores studiestøtte, hvor usselt det er i forhold til de grønlandskestudenter, og dem der studerer i Danmark. Vi får jo 5075DKr om måneden, vores husleje er omkring 2600DKr, maden er meget dyr. Alt er dyrt, buskortet koster 740NOK, så vi har ikke så meget at leve for, men vi klarer det alligevel, med lidt hjælp fra familien, selvom det er lidt beklageligt at skulle få lidt penge fra dem. Men det må vi acceptere da vi ikke vil kunne overleve for de penge vi får. I Grønland er huslejen for studerende 850DKr, og dem i Danmark kan få boligsikring fra deres studieby. Men vi kan jo ikke gøre for det. Vi har spurgt om vi ikke kunne få lidt mere i støtte da forholdene her er meget dyrere end de andres. Men Jørgen Peter har jo studeret her sammen med sin kone, så han vidste forholdene, men han kunne ikke forstå hvorfor vi ik havde fået ja, fra hjemmestyret, fordi da de studerede, der fik de uddannelsesstøtte der svarer til de norskestuderendes, de skulle bare lave en aftale der siger at når de blev færdige der skulle de tilbage til Grønland, senest 2år efter de var blevet færdige, ellers skulle de tilbagebetale studiestøtten helt, men hvis de kom tilbage efter de 2år der skulle de tibagebetale halvdelen af beløbet i 15år uden renter. Så det fik os til at tænke. Men vi har jo allerede fået nej, så jeg ved ikke om vi ville prøve igen.
Så efter den der dejlige middag, der startede turen med at vi gik hen til Driv, vores studenthus, der mødte vi vores venner fra Afrika, de faldt så i snak med dem. De synes at de her afrikanere er så meget ligesom grønlændere.
Og efter Driv, der gik vi til Solid, sad der lidt også videre til Blå Rock, som den sidste stop, somsædvanligt. Drengene blev lettere berusede, jeg gad ikke, ved ikke hvorfor, jeg fik et par øller, men drak dem meget langsomt. Så da Blå Rock lukkede, der ville de ellers finde en ulovlig bar, men vi vidste ikke hvor det var, så vi kørte bare hjem.
I dag der skulle vi ellers interviewes, men jeg gad ikke gå, jeg lavede i stedet opgave. Det var også bedre, så jeg nåede mere end jeg regnede med. De andre var blevet interviewet, spændende hvornår grønlænderne kommer til at se dem. Og jeg tænkte, godt jeg ikke tog med, jeg vil sq da ikke vise mig på Grønlandsk Tv!!!
Der skulle være mere grønlændere på besøg her. Men hvad?!! Ellers hyggede vi jo ikke så meget som de få gange vi møder grønlændere.
Kim og Jørgen havde så mødt en grønlænder til, hun studerer i universitetet(og vi har aldrig mødt hende) hun skulle studere geologi, glæder mig til at møde hende.
Det var så den fredag, igen!! Håber snart der bliver en anden dag til, med andre grønlandske folk.
lørdag den 20. oktober 2007
Midt oktober
Som skrevet sidste gang, kom sneen. Vi var glade for den, da vi vidste at det ikke ville regne mere. Men det var skide koldt, for mig, jeg fryser jo hele tiden. Men glæden varede kort, vi havde sne i lidt over en uge, så kom varmen igen, så nu har vi ingen sne, ikke så lav temperatur. Men det er begyndt at blæse ofte, og jeg som var glad for at det ikke blæste så meget her. Men vinden er varm, og dejlig.
Der er ikke sket så meget de sidste par uger, livet går som den går. Vi har fået vores skriveopgaver, emner og deadlines. Jeg tror ikke vi får de store problemer, da det kun skal være under 10 sider for dem alle. Men men men, vi får se. Og denne uge der fik jeg min længe savnede matematik bog ;o) men den var kommet i onsdags, og vi havde onsdagsregning der. Så jeg fik ikke den glæde at bruge den der, men jeg har brugt den lidt til hjemmeopgaverne, dejligt med lidt kendte formler og udtryk.
Jeg fik også min norsk-tipping kort, vad bare ikke hvordan man overfører penge til den, så jeg kan spille. Man har jo lov til at drømme om de millioner, så man kan holde ferie i Grønland, da jul udenfor Grønland, og uden familie er den værste man kan tænke på hehe. Men heldigvis, der skal jeg til DK, til min moster og hendes mand, hvis ikke jeg kan komme hjem til Sisimiut. Bare jeg har lidt familie, bliver jul, JUL.
Og angående det her million drømme, der tror jeg alle kan gætte hvad jeg kunne tænke mig at bruge lidt af dem til. JEG HAR BRUG FOR EN NY MOBIL OG STØVLER hehe
Den sidste uge, har været meget doven... Jeg pjækkede fra Norsk Kursus, den hjælper alligevel ikke, så det var ligemeget. Men det føltes forkert.
Der er ellers ikke så meget mere til midt oktober. Måske kommer der mere til november, alt kan ske hehe!!!!!!!
Der er ikke sket så meget de sidste par uger, livet går som den går. Vi har fået vores skriveopgaver, emner og deadlines. Jeg tror ikke vi får de store problemer, da det kun skal være under 10 sider for dem alle. Men men men, vi får se. Og denne uge der fik jeg min længe savnede matematik bog ;o) men den var kommet i onsdags, og vi havde onsdagsregning der. Så jeg fik ikke den glæde at bruge den der, men jeg har brugt den lidt til hjemmeopgaverne, dejligt med lidt kendte formler og udtryk.
Jeg fik også min norsk-tipping kort, vad bare ikke hvordan man overfører penge til den, så jeg kan spille. Man har jo lov til at drømme om de millioner, så man kan holde ferie i Grønland, da jul udenfor Grønland, og uden familie er den værste man kan tænke på hehe. Men heldigvis, der skal jeg til DK, til min moster og hendes mand, hvis ikke jeg kan komme hjem til Sisimiut. Bare jeg har lidt familie, bliver jul, JUL.
Og angående det her million drømme, der tror jeg alle kan gætte hvad jeg kunne tænke mig at bruge lidt af dem til. JEG HAR BRUG FOR EN NY MOBIL OG STØVLER hehe
Den sidste uge, har været meget doven... Jeg pjækkede fra Norsk Kursus, den hjælper alligevel ikke, så det var ligemeget. Men det føltes forkert.
Der er ellers ikke så meget mere til midt oktober. Måske kommer der mere til november, alt kan ske hehe!!!!!!!
tirsdag den 9. oktober 2007
Vinterens første sne
I går den 8. det er så mandag. Vi havde norskkursus, indtil kl.18
Da vi var færdige med mandagens kursus, der gik jeg ned til busstoppet. Der mødte jeg dem jeg bor sammen med i kollegiet(Maxim. og Luis) de havde også haft norsk på et andet niveau. De stod der og grinte ad Luis, der bliver ved med at sige at der kommer sne næste dag. De troede så ikke på ham. Men det var sq koldt! Koldere end de sidste par dage. men der havde stået +7-8 grader i termometeret.
Påvejen, der skulle jeg og Luis via Coop, og købe madder, så vi fulgtes tilbage til kollegiet, vi var uenige om temperaturen. Han sagde at det var fordi jeg havde min dun-jakke på at jeg syntes at der var +7-9 grader, han satsede på +4-5. Vi glædede os til at komme hjem, så vi kunne tjekke det. Han havde så ret.
Efter vi havde spist der gik de andre piger ud for at ryge, de kom tilbage hoppende, og glade. Det sneede sang de næsten.
Jeg var ikke glad, det bliver jo koldt. Luis kommer fra sydspanien, derfor gik han ud for at se sne, kom tilbage helt skuffet (DER VAR INGEN SNE) og han undrede sig over hvorfor Norske piger hoppede rundt og "sang" sne, de er jo vant til det, det skulle ellers være ham, sagde han. Han spurgte så om jeg ikke skulle gøre det samme, jeg kommer jo fra Grønland, jeg måtte være glad for at der kom sne(Han ved at jeg hadder kulde, han var sarkastisk) Vi gjorde lidt grin med de norske piger, glemte så alt om sne og kulde.
Om aftenen, sad jeg og var på internettet(MSN) og chattede med min familie, venner og bekendte. Det blev koldere og koldere i mit værelse. og regnen lyd helt anderledes, kiggede ikke engang ud af vinduet. det var sent og jeg skulle have min sidste smøg, før jeg gik i seng. Jeg gik ned for at ryge, og ved i så hvad?!! SNE!!! fik kuldegysninger over det hele, det var KOLDT, jeg ved ikke hvordan jeg kommer til at overleve denne vinter, der findes ingen gode vinter overtræksbukser her, der er kun det her ski-bukser sidst jeg gik rundt for at finde et par. Jeg måtte sige til min mor at jeg sikkert kommer til at fryse ihjel her. Og hun fattede hvad jeg ville opnå med den sætning, hun svarede, jeg skal nok kigge på et par her eller i DK. Heldigt!
Her til morgen, var der endnu mere sne, jeg løb ovre til busstoppen, stig ind til bussen, da vi kom til Universitetet løb jeg ovre til NFH bygningen, hvis ikke de vidste at jeg er fra Grønland ville jeg hoppe rundt for at holde varmen, men jeg gik stille med det.
Hvergang jeg kigger ud ad vinduet er jeg ved at fryse ihjel, hvad vil jeg ikke gøre til vinter?!! Håber bare at vinteren er kortere end der hjemme.
Det var så den første lag sne i Tromsø...
Da vi var færdige med mandagens kursus, der gik jeg ned til busstoppet. Der mødte jeg dem jeg bor sammen med i kollegiet(Maxim. og Luis) de havde også haft norsk på et andet niveau. De stod der og grinte ad Luis, der bliver ved med at sige at der kommer sne næste dag. De troede så ikke på ham. Men det var sq koldt! Koldere end de sidste par dage. men der havde stået +7-8 grader i termometeret.
Påvejen, der skulle jeg og Luis via Coop, og købe madder, så vi fulgtes tilbage til kollegiet, vi var uenige om temperaturen. Han sagde at det var fordi jeg havde min dun-jakke på at jeg syntes at der var +7-9 grader, han satsede på +4-5. Vi glædede os til at komme hjem, så vi kunne tjekke det. Han havde så ret.
Efter vi havde spist der gik de andre piger ud for at ryge, de kom tilbage hoppende, og glade. Det sneede sang de næsten.
Jeg var ikke glad, det bliver jo koldt. Luis kommer fra sydspanien, derfor gik han ud for at se sne, kom tilbage helt skuffet (DER VAR INGEN SNE) og han undrede sig over hvorfor Norske piger hoppede rundt og "sang" sne, de er jo vant til det, det skulle ellers være ham, sagde han. Han spurgte så om jeg ikke skulle gøre det samme, jeg kommer jo fra Grønland, jeg måtte være glad for at der kom sne(Han ved at jeg hadder kulde, han var sarkastisk) Vi gjorde lidt grin med de norske piger, glemte så alt om sne og kulde.
Om aftenen, sad jeg og var på internettet(MSN) og chattede med min familie, venner og bekendte. Det blev koldere og koldere i mit værelse. og regnen lyd helt anderledes, kiggede ikke engang ud af vinduet. det var sent og jeg skulle have min sidste smøg, før jeg gik i seng. Jeg gik ned for at ryge, og ved i så hvad?!! SNE!!! fik kuldegysninger over det hele, det var KOLDT, jeg ved ikke hvordan jeg kommer til at overleve denne vinter, der findes ingen gode vinter overtræksbukser her, der er kun det her ski-bukser sidst jeg gik rundt for at finde et par. Jeg måtte sige til min mor at jeg sikkert kommer til at fryse ihjel her. Og hun fattede hvad jeg ville opnå med den sætning, hun svarede, jeg skal nok kigge på et par her eller i DK. Heldigt!
Her til morgen, var der endnu mere sne, jeg løb ovre til busstoppen, stig ind til bussen, da vi kom til Universitetet løb jeg ovre til NFH bygningen, hvis ikke de vidste at jeg er fra Grønland ville jeg hoppe rundt for at holde varmen, men jeg gik stille med det.
Hvergang jeg kigger ud ad vinduet er jeg ved at fryse ihjel, hvad vil jeg ikke gøre til vinter?!! Håber bare at vinteren er kortere end der hjemme.
Det var så den første lag sne i Tromsø...
Uventet Grønlænder
Fredag den 5.oktober. Alle dem der kender mig, og sikkert Kim ved nok hvad vi laver om fredagen. Det er bare fakta. Jeg synes at vi er ved at blive for gamle til det her. Men det er sjovt og hyggelgt, man møder nye mennesker, får venner. Og dem har vi brug for her, da vi er nye og ankim her uden en masse venner.
Men tiden er gået, der er allerede gået næsten 3 måneder. Vi 3 er altid sammen når vi skal noget. Men mest mig og Kim, vi kendte jo hinanden før vi kom hertil, og kan finde ud af og feste sammen.
Nåh, det er så denne fredag, vi aftalte at vi skulle spise sammen(jeg skulle selvfølgelig lave maden) På en eller anden underlig måde kan Kim så godt lide svenskpølseret(hjemmelavet) så den fik vi. Jørgen havde købt 2 flasker vin, vi havde en tønde øl, et par 6packs tuborg. Og Kim havde inviteret en af vennerne, namibier tror jeg nok, navnet ved jeg så ikke hvordan man staver[Ibinki] udtales den. Vi blev færdige med at spise, jeg skulle hente vasketøjet, tage et hurtigt brusebad, også tilbage til Kim.
Da jeg kom tilbage, var de allerede lidt berusede(FULDE på godt grønlandsk), en anden vi også kender var kommet, han er så en franskmand, han hedder så Jannick. Så somsædvanligt, var jeg den eneste kvinde blandt mænd, jeg er bare så vant til det at det ikke gør noget mere.
Vores "nye venner" har lært spillet kluns med en mønt, de elsker denne spil, de kalder den COIN game. Så den spillede vi, de er så ikke lige så vant til spillet som os. De taber altid, og bliver enormt hurtigt fulde. Ved 12-01 tiden gik vi ellers til Bodega(internationalestudenters cafe) men der var tomt, vi sad der i et par minutter, også bare ud i byen, vi gik til Driv, endnu kedeligere, Strøket, Jannick havde glemt sin ID, han måtte ikke komme ind, så de var gået til Blå Rock. Vi kunne ikke finde dem, og de ringede så, vi fulgte efter dem, Kim ringede et par tusinde gange, han var ekstatisk, han blev ved med at sige KALAALEQ(en grønlænder), jeg fattede ikke hvad det var han ville fortælle. Det var hvergang han ringede, jeg var spændt på hvad det nu var dennegang han havde fundet på at lyve om. Eller hvad han havde fundet. Da vi gik ind til Blå Rock, der kunne vi hellere ikke finde dem, den er på 3etager, så Jørgen kom ned for at hente os. Da vi kom op til Kim, der sad han så med en grønlænder, og hyggede sig. Det var uventet, en dansker var mere sandsynlig, men en grønlænder i vores by?!! Det var utroligt, hyggeligt og sjovt.
Det var så godt at høre noget grønlandsk at man bare ville snakke, snakke og snakke. Men vi måtte jo vise hensyn til vores venner, så samtalerne foregik for det meste på engelsk. Men det var godt!!
Natten varede kortere end normalt, og alt lukkede, vi måtte hjem. Kim og Jørgen gik sammen med ham, de ville til efterfest, og jeg ville bare hjem.
Grønlænderen hedder Jakob, kommer fra Tunu, studerer i Bergen tror jeg nok han sagde, der var høj musik og masser af mennesker. Kunne ikke rigtig høre hvilket by han nævnte.
Det var så den grønlænder, og den fredag.
Men tiden er gået, der er allerede gået næsten 3 måneder. Vi 3 er altid sammen når vi skal noget. Men mest mig og Kim, vi kendte jo hinanden før vi kom hertil, og kan finde ud af og feste sammen.
Nåh, det er så denne fredag, vi aftalte at vi skulle spise sammen(jeg skulle selvfølgelig lave maden) På en eller anden underlig måde kan Kim så godt lide svenskpølseret(hjemmelavet) så den fik vi. Jørgen havde købt 2 flasker vin, vi havde en tønde øl, et par 6packs tuborg. Og Kim havde inviteret en af vennerne, namibier tror jeg nok, navnet ved jeg så ikke hvordan man staver[Ibinki] udtales den. Vi blev færdige med at spise, jeg skulle hente vasketøjet, tage et hurtigt brusebad, også tilbage til Kim.
Da jeg kom tilbage, var de allerede lidt berusede(FULDE på godt grønlandsk), en anden vi også kender var kommet, han er så en franskmand, han hedder så Jannick. Så somsædvanligt, var jeg den eneste kvinde blandt mænd, jeg er bare så vant til det at det ikke gør noget mere.
Vores "nye venner" har lært spillet kluns med en mønt, de elsker denne spil, de kalder den COIN game. Så den spillede vi, de er så ikke lige så vant til spillet som os. De taber altid, og bliver enormt hurtigt fulde. Ved 12-01 tiden gik vi ellers til Bodega(internationalestudenters cafe) men der var tomt, vi sad der i et par minutter, også bare ud i byen, vi gik til Driv, endnu kedeligere, Strøket, Jannick havde glemt sin ID, han måtte ikke komme ind, så de var gået til Blå Rock. Vi kunne ikke finde dem, og de ringede så, vi fulgte efter dem, Kim ringede et par tusinde gange, han var ekstatisk, han blev ved med at sige KALAALEQ(en grønlænder), jeg fattede ikke hvad det var han ville fortælle. Det var hvergang han ringede, jeg var spændt på hvad det nu var dennegang han havde fundet på at lyve om. Eller hvad han havde fundet. Da vi gik ind til Blå Rock, der kunne vi hellere ikke finde dem, den er på 3etager, så Jørgen kom ned for at hente os. Da vi kom op til Kim, der sad han så med en grønlænder, og hyggede sig. Det var uventet, en dansker var mere sandsynlig, men en grønlænder i vores by?!! Det var utroligt, hyggeligt og sjovt.
Det var så godt at høre noget grønlandsk at man bare ville snakke, snakke og snakke. Men vi måtte jo vise hensyn til vores venner, så samtalerne foregik for det meste på engelsk. Men det var godt!!
Natten varede kortere end normalt, og alt lukkede, vi måtte hjem. Kim og Jørgen gik sammen med ham, de ville til efterfest, og jeg ville bare hjem.
Grønlænderen hedder Jakob, kommer fra Tunu, studerer i Bergen tror jeg nok han sagde, der var høj musik og masser af mennesker. Kunne ikke rigtig høre hvilket by han nævnte.
Det var så den grønlænder, og den fredag.
Abonner på:
Opslag (Atom)
